
Porcelænet
Porcelænet opstod i Kina allerede i 900-tallet. De opdagede blandingen, som skabte det hvide fine materiale. Materialet var en hård hvid ler masse som efter brænding blev til det porcelæn vi kender i dag. Kineserne udviklede også en række glasurer til dekoration af porcelænet. Mange farvestrålende genstande opstod i de forskellige dynastier f.eks. Song og Ming. Porcelænet blev senere en kæmpe eksportsucces for kineserne, idet de forskellige hof rundt omkring i verdenen gerne ville eje det luksuriøse porcelæn. Det er derfor ikke svært at forstå, at kineserne ville hemmeligholde fremstillingsmåden – og det var de lykkedes med i mange århundrede. Først i starten af 1700-tallet lykkedes det Europæerne at fremstille det smukke hvide porcelæn.
Musselmønsteret i 1700-tallet
Navnet kommer af ”Muschel”’, som på tysk betyder musling. Musselmalet er er en dekoration udført med blå underglasur, hvor blomster og ranker er inspireret af den kinesiske porcelænskunst. Meissen som er en tysk porcelænsfabrik, var de første i Europa som kopierede det kinesiske mønster. Dette skete allerede i starten af 1700-tallet, hvor mønsteret derefter blev kopieret af adskillige andre fabrikker i resten af Europa. Den Kongelige Porcelænsfabrik (senere Royal Copenhagen) introducerede det musselmalet mønster i 1775 og det var fabrikkens første mønster.
Musselmalet hos Den Kongelige Porcelænsfabrik
Mønsteret har løbende udviklet sig, hvor der senere er tilført skel til stellet. Blomsternes udformning og ranker har også ændret sig. Man er dog ikke i tvivl om der er tale om musselmalet, idet blomsterne og rankerne er blevet bibeholdt og ændringerne findes i de små detaljer. Det musselmalet stel har aldrig været upopulært. Jovist, det er gået op og ned – men enkeltheden og det tidsløse design, har gjort, at mange stadig har musselmalet stående i deres skabe. Porcelænet er ofte givet videre fra generation til generation.
3 klassiske typer af musselmalet stel hos Den Kongelige Porcelænsfabrik
Arnold Krogh blev kunstnerisk direktør hos den Kongelige Porcelænsfabrik og han fornyede det musselmalet mønster. Han var chefarkitekt på de udgaver af det musselmalet stel som der kendes som, Musselmalet Riflet, Musselmalet Halvblonde og Musselmalet Helblonde. Disse er mere eller mindre produceret uafbrudt siden 1885.
Nye musselmalede stel
I år 2000 blev Blå Mega Riflet lanceret. Det er en nyfortolkning af det klassiske musselmalet mønster, hvor man forstørrede blomsterne og rankerne. Mønsteret blev skabt af Karen Kjældgård-Larsen for Royal Copenhagen og mønsteret er senere produceret med sort bemaling. Mønstret var en kæmpe succes og mange danskere ejer i dag Blå Mega Mussel.
I år 2020 havde Blå Mega Mussel 20 års jubilæum og i den forbindelse kom Mega Rose til. Mega Rose er en hyldest til Blå Mega Mussel, hvor der på stellet stadig er bevaret de forstørrede blomster og ranker men i tillæg til disse en kunstnerisk abstrakt rose.
Samle på musselmalet
Hvis du vil starte en samling af det musselmalede porcelæn eller du allerede samler, så kan du nemt finde Royal Copenhagen stel på nettet der findes masser af online antik butikker og det er ikke umuligt at finde genstande som er mange hundrede år gammelt. Porcelæn er et meget holdbart materiale.