
Alle kan på kun en time skabe sig en hyggelig have, med masser af stemning og romantik. Du skal blot vælge de rigtige blomster og havekrukker. Få mere inspiration til dine havekrukker her.
Hvis du ikke lige nåede sommerblomster, eller bare ønsker at din terrasse er smuk efter ferien og gerne lidt hurtigt.
Uanset hvad, kan alle ganske nemt og på meget lidt tid omdanne deres have til et paradis, som ligner noget de har brugt timer eller dage på. Du starter med nogle krukker, kasser, rattan kurve og selvfølge en masse flotte blomster fra planteskolen.
Når først du har fyldt dine havekrukker med skønne blomster, vil din have være som ny og du kan rolig invitere dine veninder til en hyggelig sluder på terrassen.
Hvad skal jeg gøre ved planterne om efteråret?
Der er stor forskel, nogle planter holder kun et år og skal smides ud når de er afblomstret. Men du kan også finde flerårige blomster, som kan komme år efter år.
Hvis du vælger stauder, kan du også vælge at plante dem ud i haven, så du får glæde af dem året efter. Det kunne være asters og juleroser.
Andre sommerblomster som pelargonier og duftgeranier kan du også få glæde af året efter, du skal dog huske at de skal stå frostfrie og helst lyst hele vinteren. Til gengæld behøver du ikke at vande så meget over vinteren.
De senere år er det blevet meget populær at plante krydderurter på de Danske terrasser, på den måde har du urterne lige ved hånden når du laver mad på terrassen. Mange krydderurter kommer kun det ene år, men purløg og andre kan fint komme år efter år.
Det er vigtigt med vand, gødning og dræn!
Når du planter blomster i havekrukker, er det meget vigtigt at du husker at vande dem. Hvis de ikke får nok vand kommer de hurtigt til at hænge med ”hoved” Tænk på, at du har lavet en lille verden for blomsterne. Det er nede i krukken, hvor rødderne gerne skal trives så godt som muligt.
Men de kan også få for meget vand, derfor vil vi altid anbefale at dine krukker er godt drænene. Det gør du ved at putte legakugler i den nederste tredjedel af dine krukker. Du skal naturligvis også sikre at der er hul i bunden, så overskydende vand kan rende væk.
Til sidste skal dine krukker hæve lidt fra jorden hvis de skal stå ude vinteren over. På den måde kan vandet komme væk og du undgår at rødderne rådner hvis det regner meget. Ved at hæve krukkerne, sikrer du dem også mod frost, så de står lige så skønne når det bliver forår.